40 elever og 5 lærere klar I går ved middagstid drog 40 elever og 5 lærere fra Jyderup Realskole af sted til Vesttyskland, hvor de i godt en uge skal opholde sig på lejrskole. Det drejer sig om elever fra 8., 9. og 10. klasse samt 1. real, og de ledsages på turen af lærerne Larsen og Ølholm og lærerinderne fru Frederiksen, fru Møldrup og fru Larsen. Udflugtsholdet kørte i bus fra Kollegiet, og i dag skulle de være et godt stykke nede i Tyskland, nærmere betegnet i nærheden af Heidelberg, hvor de indkvarteres på hotel Kork am Kehl. Det er meningen, at der skal være almindelig undervisning om formiddagen - bortset fra to dage med heldagsture - og om eftermiddagen køres der i bus til forskellige historiske steder i de naturskønne egne. Blandt andet bliver der lejlighed til et besøg i Schweiz, til Rheinfall ved Schaffhausen og Basel, og der afses tid til et nærmere studium af den historiske kirke i Strassburg. Domkirken i Køln, hører ligeledes til en af de vigtigste seværdigheder på den store Rhintur. Endelig søger man gennemført heldagsudflugt et stykke inde i Frankrig. Hvis det sommeragtige vejr herhjemme også blomstrer i det sydtyske, kan man spå realskolens elever en enestående oplevelse. Det er altid muligt at få en udbytterigt kendskab til fremmede egne, når man oplever befolkningen, dens traditioner og kulturskatte på nært hold. Torsdag den 22. april 1971, sejler den rejselystne flåde tilbage til Danmark over Travemünde-Gedser, og det forventes, at de 45 eventyrere sætter foden på Jyderup grund i løbet af eftermiddagen. Det bliver interessant at få at vide, om Tyskland-Frankrig-Schweiz turen da har været ligeså interessant som realskolens tidligere udflugter, hvorfra et par gik til bl.a. Berlin og Sverige1 26 graders varme i sydtyskland Efter en uges skønne oplevelser er 40 elever og fem lærere fra Jyderup Realskole vendt hjem fra en studietur i det sydtyske. Udflugtsholdet var indkvarteret på hotel Kork am Kehl ved Heidelberg, hvorfra de forskellige ekskursioner udgik. Eventyrerne tog af sted fra Jyderup i bus "udsigtsskolossen" fra Havnsø Turistfart - over Travemünd-Gedser, og efter flere timers kørsel nåede de bestemmelsesstedet. Eleverne var meget imponeret af den fremmede natur. For det første skinnede solen i alle dagtimer - 26 graders varme - og for det andet var kontrasten mellem de barske bjergsider og blomstrende kirsebærlunde slående. Jyderupperne oplevede de betagende scenerier på nært hold under en heldagsudflugt på 400 kilometer. De startede fra hotellet, kørte ad bjergveje op til Höllental og fortsatte gennem terrænet i Schwarzwald. Der var lejlighed til at deltage i folkelivet. Påskefester og karneval lokkede de lokale befolkninger til i stort tal, og eleverne fik et indtryk af dette brogede liv, vi herhjemme slet ikke kender til. Et besøg på en moderne industri fik man også tid til. Badische Anilin und Soda Fabrikken (BASF), der bl.a. producerer lydbånd til båndoptagere, var genstand for megen opmærksomhed, og under rundvisningen fungerede lærerne som tolke. Det var dog ikke altid, eleverne havde en lærer ved hånden, og eventuelle sprogvanskeligheder, måtte de selv rede sig ud af, når de var på egen boldgade. Der blev foretaget diverse afstikkere til Frankrig og Schweiz, hvorved berømte vindistrikter kom indenfor "rækkevidde". Domkirken i Strassbourg hørte til den af de største seværdigheder, og de unge mennesker fik et indtryk af katolikkernes gudstjenester. Turen var en afslutning på en orientering om sprog, geografi og kultur, og eleverne har lavet en rapport over deres indtryk. "Almindelig" undervisning var obligatorisk for samtlige rejsedeltagere, som derved holdt den teoretiske lærdom ved lige. Lærer John Larsen oplyser, at det er tanken at foretage en lignede rejse til næste år - hvis økonomien tillader det. Helt billigt er det jo ikke, man alle - elever som lærere - er enige om, at man får al den valuta for pengene, man kan ønske sig i form af oplevelser og erfaring2 Fra Jyderup Realskoles skoleblad "Frikvarter" juni 1971 Det var en flok forventningsfulde elever fra 8-9-10 kl. og 1. real, der rejste på lejrskoleophold i Tyskland d. 14. april 1971. Forventningerne blev heller ikke gjort til skamme - tværtimod. Vi rejste fra Danmark i køligt aprilvejr, og næste morgen, efter en nats kørsel med lidt spredt søvn, vågende vi op i Heidelberg til en skøn, lun sommermorgen - til bjergsider klædt med blomstrende kirsebærtræer. Et uforglemmeligt syn. Vi vandrede ad stejle stier op og beså det gamle kønne slot og de overgroede ruiner og nød den romantiske atmosfære. Under os lå den gamle by og den blinkende flod. Det smukke sommervejr holdt under hele turen og bidrog væsentlig til succesen. Vi havde fast kvarter på en kro i Kork am Kehl, en mindre tysk by, nær den franske grænse. Byen er smuk og charmerende med mange gamle huse og smukke haver. Vi boede godt, fik særdeles god mad og en hjertelig og venlig behandling af det flinke værtspar. Vi faldt godt til, og vore elever fik hurtig kontakt med den lokale ungdom. Det er ikke meningen her at gå i enkelheder med beretningen, men af særlige oplevelser kan nævnes en eftermiddags tur til den franske by Strasbourg, hvor vi så den store katedral med de skønne glasmosaikvinduer, og ellers kiggede vi lidt på folkelivet. En formiddags tur gik til den kendte kur- og badeby, Baden-Baden, hvor vi så den flotte kurbadeanstalt og den omgivende smukke park med de blomstrende træer. Søndag eftermiddag kørte vi op i Schwarzwaldbjergene til en lille vinby, Sasbachwalden, som er kendt for sine smukke og velholdte gamle bindingsværkshuse. Mandag startede vi på heldagsturen op gennem Schwarzwaldbjergene. Vejret var smukt, og vi havde de skønneste udsyn til skovklædte bjergsider, snedækte alpetoppe og i dalbundene de idylliste småbyer med deres karakteristiske byggestil. Alle var dybt imponerede og der skal ellers meget til at imponere vore dages rejsevante børn. Vi gjorde holdt ved den klare bjergsø, Titisee, hvor nogle var ude at sejle i nogle sjove små pedalbåde. Vi kørte videre til det store vandfald - Rheinfall - krydsende grænsen til Schweiz og kom til Basel, hvor vi havde et par timers ophold. Så gik turen gennem Frankrig til Strasbourg og over grænsen hjem til Kort. Tirsdag besøgte vi B.A.S.F., en af verdens mest kendte fabrikker for fremstilling af magnetbånd til computere, båndoptagere osv. En ved fabrikken ansat dansk ingeniør fortalte om grundprincipperne for båndfremstilling, og derefter var der omvisning på den interessante og hypermoderne fabrik. Alle eleverne fik til slut som gave et magnetbånd til senere brug. Onsdag startede hjemturen langs Rhinen, også et af turens højdepunkter. Vinmarker, blomstrende kirsebærlunde, smukke byer og gamle borge gled som et smukt panorama forbi vinduerne. Også den livlige trafik på Europas mest befærdede flod blev bemærket. Der blev tid til et mindre ophold i den kendte turist- og vinby, Rüdesheim, og tid til en promenade langs floden. Sent om aftenen nåede vi til Köln, hvor vi gerne ville have set domkirken, men der var desværre ingen adgang. Så vi måtte nøjes med at beundre den projektørbelyste bygning udefra - et smukt syn. Efter pausen i Köln gik vi til ro i bussen og kørte hele natten, til vi næste morgen nåede Lübeck. Her handlede vi lidt og brugte de sidste penge, og ved middagstid gik turen over Østersøen til Danmark, der modtog og med blæst og kølighed. Ved 20 tiden fik vi Jyderup i sigte - også dejligt. Lidt dagbogsskrivning blev der også tid til dernede, men tiden var knap til en større fordybelse i den side af sagen. Der er ingen tvivl om, at en sådan rejse har stor værdi for sammenholdet og kammeratskabet i en klasse, og det er menneskeligt udviklende og modnende for elever at opleve et andet lands mennesker, og dets livsvilkår, samt dets natur. Det giver næring til tanken og fantasien. Også de deltagende lærere oplever eleverne på en helt anden måde end i skolestuen. Helt uden problemer forløber en sådan tur ikke, men de opståede problemer af forskellig slags blev løst, og det er hovedsagen. Turen var tilrettelagt og ledet af hr. John Larsen og alvorligere sprogproblemer blev klaret af fru H. Larsen. Dandanell og Robert Nielsen kørte bussen sikker og støt, og fru Møldrup, fru Frederiksen og undertegnede tog en tørn med, så godt vi formåede. Holger Ølholm3 |